top of page

Sådan producerer du videoindhold på budget (tjekliste)

Du har med garanti hørt utallige gange før at "video har aldrig været vigtigere" og at det er "den nye standard" for hvordan vi mennesker konsumerer indhold.



Du ved formentlig også at dem der har fortalt dig det - nok har ret.


MEN måske du også kender til at have et begrænset budget til at skabe video for. De to ting hænger jo ikke lige frem sammen.


Derfor har vi lavet denne guide, til dig som ikke nødvendigvis har midlerne til at få dit videoindhold produceret endnu, men som stadig ser vigtigheden i video. Så, har du ønsket og tiden til at smører ærmerne op og selv tage affære, så har vi listen med alt hvad du skal bruge, for at komme i gang.


Afhængigt af dit erfaringniveau (og budget), har vi lavet 2 versioner af denne guide: en budget-venlig udgave og hvad vi selv ville anbefale, hvis midler ikke var en udfordring.


Den budget-venlige

  • Primære kamera: Hvilken som helst telefon med et fornuftigt kamera

  • Kamera tripod: En stabel af bøger, hylder eller andet der kan findes i hjemmet/kontoret. Købemulighed: Manfrotto Pixi Mini + Telefonholder

  • Teleprompter: Telefon + Teleprompter App (iOS + Android)

  • Lys: Naturligt er mere end rigeligt. Sørg for at særligt ansigt er godt belyst, men undgå direkte sollys. Optager du et dårligt belyst rum, kan du overveje at investerer i et LED Ringlys med en holder til din telefon (kan findes på Amazon ell. lign.)

  • Lyd: Mange telefoner kommer med indbyggede mikrofoner, som fungerer fint, såfremt akustikken i rummet er fornuftig og du ikke sidder for langt væk fra den. Ønsker du et bedre alternativ, kan du prøve BOYA BY-M1DM Dual Lavalier Microphones (Clip-on Mic) / Emiral Smartphone Microphone (Shotgun Mic) + an Apple Lightning to 3.5mm Headphone Jack Adapter for Apple users with an iPhone 8 or above.


BUDGET-VENLIGT TIP: drop den "professionelle" baggrund og brug i stedet tid på at dekorerer din baggrund, så den bedst muligt repræsenterer dig og dit brand. Vis noget karakter og personlighed. Vores øjne har det med at vandre, når vi skal se video i længere format; giv dem noget at kigge på.


Som sagt, hvis du føler dig klar til at tage tingene til 'det næste niveau', så er her en liste over udstyr, som Sunde Media teamet har brugt til tidligere produktioner og kan anbefale.


Den professionelle

Når du har fået styr på udstyret, er du klar til at begynde med at producerer videoindhold.

Inden du går i krig med det, har vi dog samlet lidt gode råd fra teamet, som er godt at vide omkring dit nye "video studie".


5 råd til opsætning af dit videostudie

#1 Brand din baggrund

Én af de nemmeste måder, du kan få dine videoer til at virker mere professionelle er ved at skabe en brandet baggrund, som passer godt ind i resten af dit kommunikative univers.

Det kan være alt fra en bestemt farve til et hjemmeligt look, med produktet/produkterne du sælger i baggrunden.

Dette skaber brand genkendelighed, når folk bliver eksponeret for dit videoindhold, men det giver dig også muligheden for at vise hvad der kan forventes af videoen, til dem som er bekendte med dit indhold i forvejen (måske forskellige formater har forskellige farvede baggrunde etc.).


#2 Hold dit lys konsekvent

Uanset om du skyder med et professionelt kamera eller din telefon, vil det være en god idé at have en konsekvent belysning. Det gør nemlig at kameraet skal arbejde mindre for at udligne forskellen, hvilket også kommer til at påvirke kvaliteten af dine videoer.


Når det så er sagt, så behøver en god lys opsætning ikke koste spidsen af en jetjager. Det kan den gøre, men det behøver den ikke for at lave fine videoer. Man kan sagtens arbejde med naturligt lys. Her skal man dog bare være opmærksom på at det skifter time for time. Din produktion kan derfor ikke tage al for lang tid, for så vil man kunne se forskel på det første du har skudt kontra det sidste.

Som tidligere nævnt, så findes der også billige lyskilder, som fungerer helt udemærket til "husbehov".


#3 Brug flere vinkler

Er du på udkig efter at tage dit videoindhold til det næste niveau, så prøv at tilføj et sekundært kamera i det studie setup.


Hvis dit primære kamera skyder direkte på det eller den du gerne vil filme, så sæt eventuelt dit sekundære kamera i en 45-90 graders vinkel derfra.


På den måde kan du klippe imellem de to vinkler i redigeringen, for dermed at gøre dit videoindhold mere dynamisk og spændende.


#4 Skud B-rulle til overgange

Hvis du er ny i at skabe videoindhold, så kommer du til at elske B-rulle i din redigeringsfase.


B-rulle er på mange måder en videokreatørs hemmelige våben. Det er en betegnelse, der oftest bruges omkring stemningsgivende video, som er anderledes fra dét du primært gerne vil formidle i en given video.


Udover at det hjælper dig med at male et billede af en given situation eller stemning, så kan det også bruges til at skjule dine overgange fra ét segment til et andet.


#5 Tjek din lyd

Overraksende nok, så kan lyd være en af dit største udfordringer, når man producerer video. Du ved aldrig, om der lige farer en sirene forbi dit vindue eller at nogen kommer til at stikke hovedet ind af døren, uvidende om at du er ved at optage.


Heldigvis, er der måder hvorpå du kan minimere risikoen for dårlig lyd på.


Først og fremmest, skal du sørge for at dit videostudie er optimeret til god lyd. Skyder du, eksempelvis, i et lille rum med dårlig akustik, så prøv at få lagt noget blødt i rummet (puder, skum, tæpper), som kan absoberer lydbølgerne.

Dernæst, planlæg dine optagelser, når der er mindst sandsynlighed for forstyrrelse (både inde og ude).


Ønsker du en endnu bedre lydkvalitet, så invester i en clip-on mikrofon eller en shotgun mikrofon (for et bredere lydniveau). Disse fås i mange varianter, både til professionelle kameraer og telefoner.


PRO LYD-TIP: Lav et enkelt højt klap efter du har trykket på optage-knappen (ja, ligesom de gør, når de laver rigtig film), på den måde kan du nemt synce din lyd og billede op med hinanden. *Nogen kameraer/mikrofoner gør dog dette for dig i forvejen*


Og dét var det! Med disse simple råd er du (forhåbentlig) klar til at begynde at producerer videoindhold på egen hånd - selv med et begrænset budget!


Skal du igang med at skabe videoindhold eller har du spørgsmål? Så skriv til os i kommentarfeltet nedenfor :)

bottom of page