top of page

Content In-house vs. bureau: Hvad er rigtigt for dig?

De fleste er i dag klar over, at godt content, er godt for din forretning. Men spørgsmålet er så; hvor og hvordan skal jeg få det produceret?



Bare rolig. Du er ikke alene med det spørgsmål. Faktisk er det noget alle sunde virksomheder, store som små, har spurgt sig selv om (minimum én gang).

Men hvordan finder du så ud af, hvad der er den rette løsning for netop din virksomhed?


Søger du svar på dét spørgsmål, så er du landet det rette sted. I denne artikel vil jeg tage dig igennem en række argumenter for både "gør-det-selv"-metoden, også kendt som in-house, og for "hyr-en-ekspert"-metoden, som i folkemunde blot refereres som outsourcing gennem et bureau.


Vi som afsender af denne artikel er selvfølgelig en smule "farvet" i vores synspunkt, eftersom vi selv er et bureau. Så vær kritisk, når du læser. Når det så er sagt, så har vi gjort vores bedste for at guide dig i den rigtige retning. For det er ingen hemmelighed, at der ikke findes én sand løsning til alle virksomheder. Tværtimod. Det afhænger bl.a. af virksomhedens forretnings- og markedsføringsstrategi, budget, ambition og muligheder.


I øjeblikket ser tendensen ud til at være, at mange virksomheder ønsker at prøve krafter, med at bygge et in-house team, så lad os starte med at se på fordelene ved at producere sit content 'inde i huset'.


Fordele ved in-house

Der er mange fordele ved at bygge et internt team til at varetage produktionen af dit indhold. Det kan gøre den overordnede proces mere effektiv og være en god måde at samle alle inputs fra dine brand- og produkteksperter.

En god tommelfingerregel er, at alt der er med til at gøre dig unik på markedet, bør holdes inde i huset. Det gælder også for dit indhold.


Vælger du at holde dit indhold internt, kan du bl.a. nyde godt af:

  1. Ejerskab: i takt med, at indhold spiller en større og større rolle i det moderne marketings mix, vil det være vigtigt for dig og din virksomhed, at I har ejerskab på strategien, eksekveringen og håndteringen omkring jeres indhold. Med en in-house opsætning, vil du være garanteret den slags kontrol.

  2. Ensrettethed: det kan være en udfordring at sørge for, at alle involverede parter arbejder, ud fra en fælles forståelse omkring, hvad indholdet skal opnå. Når strategi skal videreformidles, kan det være lettere at gøre internt, hvor alle "taler samme sprog", end til nogen der sidder længere væk fra processen.

  3. Fremtidssikring: Spørg dig selv, hvilke 'evner' din virksomhed har brug for i fremtiden, for at få succes. De evner bør du holde inde i huset (medmindre du er OK med at lægge din skæbne i andres hænder). Så ved at bygge et in-house team, kan du være med til at fremtidssikre din virksomhed.

  4. Samarbejde: at arbejde side-om-side har bestemt sine fordele. Muligheden for at stille et hurtigt spørgsmål, holde et hurtigt taktisk møde, eller få en 'second opinion' på noget du arbejder med, kan være uundværligt. Det er nogle gange de små ting, som en snak henover kaffemaskinen, der kan gøre hele forskellen.

  5. Transparens & Besparelser: dette er formentligt ét af de stærkeste argumenter, som taler for en in-house løsning. Når du ser på, hvor meget et kreativt bureau tager for at lave indhold, kan det være nemt at tænke, at det vil være billigere at hyre interne folk i stedet. Særligt, hvis du starter fra 'scratch'. Du får også fuld tranparens i, hvordan strategi, produktion og annoncekroner bliver brugt, samt et klart billede af din ROI (return of investment).


Fordele ved at outsource til et bureau

Uanset om du er en C20-virksomhed, et start-up eller driver dit eget bureau, så er der opgaver og udfordringer, der skal løses, som du enten: 1) ikke selv vil være i stand til, 2) ikke have tid eller ressourcer til eller 3) ikke falder ind under, hvad din virksomhed gør bedst.


Det kan derfor være en god investering at bruge et specialiseret bureau til at hjælpe dig. Det gælder også for dit indhold af følgende grunde:

  1. Eksperter i deres felt: et bureau, der specialisere sig i indhold, lever og ånder for det og har en bred vifte af erfaringer at trække på, når de skal skabe indhold til netop din virksomhed. Det betyder bl.a., at de har adgang til unikke indsigter i udfordringer, bedste praksisser, trends og muligheder fra andre virksomheder, som minder om din. Grundet deres fokus, vil bureauer også have en tendens til at tiltrække det bedste, mest specialiserede, talent inden for området (eks. video, copy, animation, fotografi, lyd etc.). Landskabet inden for indhold (og sociale medier) er også konstant under udvikling og det kan være svært at bygge et in-house team, som hele tiden er opdateret på, hvad der rører sig.

  2. Et friskt sæt øjne: det er nemt at stirre sig blind på indhold og - til trods for de bedste hensigter - glemme at tage målgruppen i betragtning (det er jo trods alt dem, som indholdet skal servicere). Et godt bureau vil være en sparringspartner, som konstant udfordrer din strategi og optimerer dine tilgange, for at sikre, at indholdet opnår de resultater, som der ønskes fra det.

  3. Flere færdigheder: Content marketing rummer en bred portefølje af discipliner, som man som virksomhed skal mestre for at få succes. Som tidligere nævnt, så kan det være alt fra videoproduktion, til det skrevne ord - og selvom det er muligt at gøre alting selv, kræver det at du bygger et team, som mestrer mange discipliner - særligt i starten - Derfor kan det være bedre at fokusere på det man er bedst til og lade andre om at hjælpe dig med resten. Måske I har godt styr på faglige emneartikler, men mangler nogle til at hjælpe med at lave videoer? Måske I har styr på videoproduktionen, men mangler en kommunikationsstrategi for, hvordan I når ud til den rette målgruppe? Uanset hvad det er, så kan det være en god idé at få hjælp dér, hvor det ville gøre en stor forskel for din virksomhed. Så prøv at spørge dig selv, hvor dét er for dig.

  4. Rekruttering: det er ingen nem sag at hyre det bedste talent til dit in-house team. Ved at bruge et bureau, kan du købe dig adgang til talent, som du muligvis ikke ville have råd til at have siddende fast. Derudover, så er dit behov for indhold og kampagner sjældent det samme i løbet af et helt år og her kan et bureau også være løsningen. Typisk vil der være perioder, hvor der er brug for ekstra hænder - eksempelvis, op til en produktlancering - og andre, hvor der vil være brug for færre. Med et bureau har du muligheden for at skrue op og ned, som det passer dig, uden at det påvirker din forretning.

  5. Kontinuitet: Medarbejdere kommer og går, men finder man den rigtige samarbejdspartner, så kan et bureau være med til at skabe kontinuitet i din kommunikation, til trods for udskift i teamet. Generelt, er der mange fordele, ved at indgå et længerevarende samarbejde med et bureau. Ligesom med alle andre former for relationer, så gælder det samme for bureauer: jo bedre bekendte I bliver med hinanden, desto nemmere vil samarbejdet blive. Det er dog vigtigt, at du investerer tid i at finde det rigtige match for dig og din virksomhed, samt få styr på en proces for off-boarding, såfrem, at jeres samarbejde skulle ophører.

Afrundingsvist, har vi taget en lille udtalelse med. I stedet for kun at tage vores ord for gode varer, får du her Jeppe Blohm Nielsen fra rådgivningsvirksomheden Bang & Beenfeldt, omkring hvorfor et samarbejde, med et bureau som os, har givet mening for netop dem:


“Content - noget vi skaber sammen!” Vi bruger jer som en god vinkel og sparringspartner på vores egne ideer og tanker. Jeg er faktisk af den overbevisning at når vi samarbejder omkring det, får vi flere perspektiver og I fungere helt klart også som et “business-blindness”-filter for os - så vi ser budskaberne klarere.

Og med de ord, ledes vi let og elegant videre, til den tredje, og måske mest populære, løsning...


En kombination af begge

Som jeg skrev indledningsvist, så er der ingen "one seize fits all", når det kommer til content. Det afhænger alt sammen af virksomhedens strategi og overordnede mål - ikke blot for deres content, men også deres markedsføring og forretning i det hele taget. Forhåbentligt, er du blevet en smule klogere på, hvad de gængse fordele og ulemper er, når det handler om content 'inde' eller 'ude' af huset. Jeg vil dog runde af med at opfordre dig til at overveje en tredje mulighed, som er en kombination af begge. I min erfaring er det dér magien virkelig sker; når det interne team ikke behøver at begrænse deres kreativitet og det bureauet ikke behøver at være en dyr løsning til de mindre opgaver, men snarere en god investering på de større.


Overvejer du at gå denne vej, så er det vigtigt at bureauet du arbejder med kan leverer følgende:

  • En kortlægning af, hvordan processen vil være, fra start til slut (særligt overlevering ved endt samarbejde, kan være vigtig at holde sig for øje).

  • En kontrakt, som omfatter samarbejdet i detaljer, samt nævner hvornår og hvordan opgaven afregnes.

  • En klar strategi for, hvordan de vil indfri jeres mål. Denne kan skabes i fællesskab, men uanset hvad, så er det vigtigt at alle er med på, hvordan succes ser ud.

(Savner du inspiration, så læs evt. vores andre artikler omkring "Strategi i Én Sætning" og "Den Komplette Guide til Kreative Briefs")


Det var alt hvad jeg havde til dig! Jeg håber at jeg har fået forklaret, mere end jeg har forvirret og at du (forhåbentlig) er kommet en smule tættere på, hvad den rigtige løsning for dig og din virksomhed bør være.


Kunne du tænke dig at dykke mere ned i en verden af kreativitet og content, så husk at give resten af vores blog et kig.

bottom of page