top of page

7 måder at øge organisk vækst på Instagram



Hvis du nogensinde har følt at din Instagram-kanal stagnerer og at den ikke vokser, som den enten plejede at gøre eller som du ønsker at den skal gøre det - så er du ikke alene.

Der er en god nyhed og en dårlig nyhed; den gode nyhed er at du har fundet denne her artikel og den skal nok hjælpe dig til, hvordan du kan øge din organiske vækst på Instagram! Den dårlige nyhed er at du desværre ikke kan bruge 'algoritmen' som en undskyldning længere...

Spøg til side, så har Instagram, i de snart 10 år de har eksisteret, konstant justeret deres algoritme, i takt med at de også har introduceret nye features til platformen, hvilket betyder at virksomheder er nødt til at følge godt med, for at vedligeholde en kontinuerlig vækst.

Hvilket er grunden til at virksomheder på Instagram bør have gode strategier til at øge deres organiske vækst.

Og hvordan ser organisk vækst så ud på Instagram? Det starter selvfølgelig med antallet af følgere du har, men for at tiltrække nye følgere, så er du også nødt til at forbedre interaktionen med din profil, øge eksponeringen, samt at skabe godt kreativt indhold.


Hvorfor skulle man ellers have lyst til at følge dig?


Hvis din organiske vækst er stagnerende på Instagram, så anbefaler vi vores kunder at prøve kræfter, med disse strategier.

1. Hver konsekvent

Det bedste sted at starte er med det basale. Hvis du gerne vil vækste på Instagram, så kan du ikke lægge al din lid til at dit næste opslag går viralt - det er de færreste der gør det - prøv i stedet at få dine opslag foran den ønskede målgruppe.

Se på hvornår (tidspunkt/dage) du poster, frekvensen af dine opslag og dit indholds generelle kvalitet. Hvor gør du det godt og hvilke områder har du mulighed for at forbedre?

Hvis du aldrig har dykket ned i din data, samt testet hvad der er dit bedste tidspunkt at poste på, så er det et godt sted at starte.

Dernæst, bør du stræbe efter at dele indhold konsekvent, da det skaber en forventning hos dine følgere (og forventningens glæde er jo den største, ikke?), men det er svært at se frem til noget, som ikke ved hvornår kommer. Større brands har generelt en tendens til at dele mere indhold i løbet af en dag, hvorimod mindre brands kun poster et par gange om ugen. Uanset hvad du gør, så sørg for at finde en frekvens, som du kan opretholde konsekvent.

Til sidst, konsekvens og frekvens betyder svindende lidt, hvis ikke du har noget interessant og kreativt indhold at dele. Det er bestemt en mulighed at dele eller kuraterer andres indhold, men det er vigtigt at du har noget godt indhold, som skal danne fundamentet for din profil.

2. Investér i dit indhold

Ja, det lyder måske nemt for os at sige. Vi lever trods alt af at skabe kreativt indhold og kampagner for vores kunder🤷🏻♂️. Penge er dog ikke den eneste måde man kan investerer i sit indhold på. Prioritér tid til skabe indhold og formater, som din målgruppe har lyst til at engagerer sig med - uanset om du selv producerer det eller ej - det er afgørende at forstå hvilke indholdsmuligheder man har, for at kunne skabe noget originalt, som genererer engagement og ultimativt organisk vækst.

Lige præcis engagement på Instagram, er ikke længere begrænset til feed-opslag. I dag kan engagement måles på et hav af nye måde, såsom; visningstid, svar på en story, arkivering af et opslag, visninger på en IGTV-serie, nævninger i andres story etc. Med et evigt udvidende arsenal af indholdstyper, som Instagram Reels, er der mere mulighed for at øge din engagement rate og dermed også din vækst.

Et godt eksempel på at diversiterer sit indhold og søge nye muligheder for engagement kunne være AR-filteret vi skabte for podcasten Her Går Det Godt, i forbindelse med deres mission om at sprede udbredelsen af mundbindet, i COVID-19's indledende spredning i Danmark.



Mundbindet blev også solgt på deres webshop og hver gang brugeren benyttede sig af filterede, kunne Her Går Det Godt kvittererer ved at videredele/reposte deres stories i deres egen Instagram Story.

Vigtigheden af godt kreativt indhold og at poste konsekvent kan altså ikke understreges nok, når det kommer til at vækste sin følgerbase. Brug tid på at lærer at tage lave bedre video og billeder eller påbegynd et samarbejde med et bureau, som kan hjælpe dig med opgaven.

Psst* vi kender nogen du kan kontakte her 😇

3. Kampagner og Konkurrencer

De fleste målgrupper elsker rabatter, giveaways og gratis ting. Sådan var det før sociale medier og sådan vil det formentlig fortsætte med at være længe endnu.

Det er dog ikke altid at marketeers deler det indhold, som forbrugerne gerne vil konsumere. Undersøgelser viser at hele 72% af forbrugere ønsker at modtage rabatter eller udsalg fra brands [se alle tallene her www.sproutsocial.com/index].

Selvom man ikke kan lave konkurrencer eller give rabatter hver dag, så er det stadig et vigtigt virkemiddel, som du bør benytte dig af, hvis du ønsker at øge din følgerbase på Instagram.

Du kan bl.a. opfordre deltagere af dine konkurrencer til at følge din profil eller at de gør deres venner opmærksomme på muligheden for at vinde noget lækkert, ved at tagge deres venner i kommentarfeltet. Om du nøjes med at opfordre eller gør det til et krav for deltagelse, skal være op til dig, men uagtet, så er det en god måde at øge din eksponering på.

Her kan konsekvens også spille en rolle i at vende eksponerede brugere til faste følgere. Laver du eksempelvis konkurrencer, en gang om måneden eller kvartalet, så er der større chance for at dine følgere bliver ved med at følge dig og glæder sig til den næste konkurrence.

4. Brug andre platforme

Mange brands har mere end én platform, som de er tilstede på og de har allesamme hver deres unikke styrker, så det er en god mulighed for at nå andre målgrupper, hvis du deler din Instagram andre steder end på Instagram.

Her er det dog vigtigt at du reflekterer over brugerrejsen: hvad har brugeren at vinde, ved at gå fra din YouTube-kanal over til din Instagram? Venter der dem et særligt tilbud eller måske noget andet indhold, som de ikke kan finde andre steder?

Du kan også bruge andre platforme til at give dit indhold nyt liv og øge din eksponering. Prøv at tilpas og del dit indhold på en anden platform, som også har et visuelt fokus, som eksempelvis Pinterest. De to platforme fungerer forskelligt algoritmisk og hvad der måske var et opslag med middelmådig engagement på Instagram, kan være et homerun på Pinterest.

Udover andre sociale platforme, så er det også en god idé at tænke din Instagram ind i alt andet marketingskanaler og -materiale du har, såsom nyhedsbreve, hjemmeside og email footer og digitale annoncer.

Du kan sågar øge din eksponering offline, ved at tilføje din Instagram, samt hvad man finder af indhold på den, i alt dit fysiske materiale; brochure, menukort, bannere etc.

5. Brug influencere

Influencer marketing er på kort tid gået hen og blevet en fast del af mange virksomheders marketings mix - og med god grund - men til trods derfor, så er det ikke længere umuligt for mindre virksomheder at benytte sig af influencere, som det måske var i den spæde start.

For bare 5 år siden var der mange flere 'wet finger analysis', når det kom til prissætningen af arbejdet en influencer skulle udføre for et givent brand. Sådan er det ikke længere. I dag findes der platforme, som kan måle al data på din kampagne og give dig et nemt og hurtigt overblik over dine aktiverede influencere, uden det behøver at koste hele dit marketingsbudget.

Er dine budgetter ikke uendeligt store, så er micro influencere eksempelvis et godt bud, på hvordan alle brands kan udnytte influencer marketing. Micro influencere er dem med mindre følgerbaser, men oftest en relativ høj engagement rate. De arbejder typisk inden for specifikke nicher og har en høj villighed til aty arbejde med brands, som deler deres værdier.

At arbejde med influencere er en god metode, til at etablerer tillid omkring din virksomhed. I takt med at de taler om dit brand til deres følgere, vil din egen følgerbase vokse.

6. Øg engagementet

En af de bedst beviste metoder til at øge din organiske vækst på Instagram, er at være aktivt engageret gennem din profil.

Det betyder bl.a. at kommenterer på dine følgeres opslag og andre profiler under relevante hashtags. Det betyder også at dele brugergenereret indhold på din profil og beskederne i din indbakke.

Du bør altså sætte så meget tid af du kan, til at være en samtalestarter, da det er med til at etablerer dig, som en del af at større fællesskab, men også til at skabe dit eget. Hvis du er i stand til at bygge relationer til dine følgere, som strækker sig længere end konkurrencer og produktlanceringer, så har du en god chance for at bygge en loyal følgerbase, som kommer til at følge dig, uanset hvor du bevæger dig hen.

Ved at øge dit engagement og kontinuerligt interagerer med dine følgere, skaber du en langsigtet strategi, der vil hjælpe dig med at vokse organisk. Relationerne du bygger vil både være mere mindeværdige og mere kraftfulde, end typiske 'one-off' interaktioner.

7. Brug din data

Eftersom at du har læst så langt, så er det forhåbentlig også blevet klart for dig at der er mange metoder at benytte sig af, hvis man ønsker at øge sin organiske vækst på Instagram.

Ved et bruge vækststrategier, såsom at skabe en lang række af kreativt indhold og bygge stærke relationer til din målgruppe, kan du producerer solide resultater, som vil bære dig igennem de kommende algoritmiske forandringer, bedre end dem, som benytter sig af spammende formater og tvivlsomme taktikker.

Imens du benytter dig af de metoder du har stiftet bekendtskab med i denne artikel, så er det vigtigt at du løbende holder øje med din data, for at se hvor meget (og hvordan) din profil vokser. Er der eksempelvis store opsving på bestemte dage, så se på hvilken type indhold du har delt, samt hvordan brugere engagerer sig med det. Dét vil hjælpe dig til at justerer og forbedre din strategi og hjælpe dig endnu bedre på vej i fremadrettet.

Vi håber at du fandt denne artikel brugbar og føler dig klædt bedre på til at skabe organisk vækst på Instagram.

Har du prøvet ovenstående, men ønsker sparring på strategi eller indhold, så tøv ikke med at tage kontakt til os på hello@sundemedia.dk - så kan vi tage en uforpligtende snak om mulighederne.

bottom of page