top of page

10 måder til at få mest ud af dine SoMe-videoer



TikTok, Reels, liveudsendelser, premiere video - ja, video er alle steder og kommer i et hav af formater i dag - og med god grund. Det er estimeret at den gennemsnitlige person bruger 16 timer om ugen på at konsumerer video online. Det er en oplagt mulighed for at fange din målgruppes opmærksomhed, med netop dit budskab.

Jeg behøver næppe fortælle at dét at fange forbrugernes opmærksomhed, betaler sig. Op til 84% af forbrugere siger at de er blevet overbevist om at købe et produkt eller service, ved at se et brands video(er). Vigtigheden af video understreges også kun yderligere, i takt med at samtlige sociale medier adopterer Stories, liveudsendelse og kort-formats videoværktøjer.

Men før du kaster dig ud i at brænde store dele af dit budget af på video, så er det vigtigt at du har en strategi for hvordan det skal bruges på dine sociale kanaler, samt en forståelse for, hvordan du får mest ud af dit indhold, så det er investeringen værd. Her er mine bedste ti måder til at komme i gang med netop det:

1. Skab videoindhold, der er meningsfuldt for dem, som allerede er dine fans

Videoindhold på sociale medier er en fantastisk måde at bygge brand på og tiltrække nye potentielle kunder. Når du er i, det vi i Sunde Media kalder, konceptualiseringsfasen og er ved at komme op med ideer til dit videoindhold, så bør du tage udgangspunkt indhold, som vil være meningsfuldt for dine nuværende følgere. Fortæl en historie, som er hjælpsom, spændende eller meningsfuld for den målgruppe, som du ønsker at henvende dig til.

Et eksempel kunne være how-to videoer, som nok er én af de mest populære formater, som brands benytter sig af, til at markedsføre deres produkter eller services til forbrugere. Det er nemlig en genial måde at introducerer dit produkt eller ydelser på, da du samtidigt imødekommer en udfordring forbrugeren sidder med eller bare højner deres oplevelse.





Veed.io, et online klippeværktøj til video, deler tonsvis af den slags videoer på deres YouTube-kanal. De tapper direkte ind i deres målgruppes udfordringer (i dette tilfælde, hvordan man lægger undertekster på en video) og viser hvordan de kan løse dem (igennem deres platform). Det er både uddannende, men også en mulighed for forbrugeren at se værktøjet i brug.

2. Brug din data

Hvis du ikke er helt sikker på, hvilken type af indhold, som din målgruppe godt kan lide, så tag et kig på din data. Ved at bruge de sociale mediers indbyggede (eller eksterne) analyseværktøjer, kan du få et indblik i, hvilket af dit indhold, der tidligere har klaret sig bedst. Hvilke emner, temaer, formater eller kampagner har genereret den højeste engagement? Svarene ligger i din data - du skal bare grave dem frem.

Husk også at se på hvilke sider eller blogindlæg, som har fået mest trafik på din hjemmeside, ved f.eks. at bruge Google Analytics. Det indhold, som resonerer hos din målgruppe og genererer trafik på din hjemmeside, kunne meget vel være emner for dine fremtidige videoer.

3. Tænk over dit output, inden du går i gang med at optage

Når du skal producerer videoindhold til sociale medier, er det vigtigt at du gør dig tanker om, hvordan du gerne vil promoverer det før, under og efter. Det kan derfor være en god idé at tænke over hvilke outputs du skal bruge, udover selve videoen du planlægger at optage. Overvej eventuelt at bruge nogle af disse formater i din kreative plan:

  • Behind-the-scenes (BTS) kan skabe interesse i din kommende video og det er en god måde at skabe spænding og tage dine følgere med bag den kreative proces.

  • GIF'er giver dig muligheden for at udtrykke forskellige følelser med bevægelse. Tænk over korte segmenter du kan filme, som kan bruges til indhold i form af en Reel, Story eller GIF. Nogle gange opstår der nogle sjove øjeblikke, når man er ude og filme, overvej hvorvidt disse kan bruges, som humoristiske indslag, der skaber opmærksomhed om dit kommende videoprojekt.

  • Stories har jeg lige nævnt ovenfor, men der er desværre alt for mange der glemmer at lave indhold til deres Story, der understøtter det indhold, som de har tænkt sig at poste. Stories kan være at en effektiv måde at drive noget ekstra trafik/engagement på og kan både være i billeder og video.

Husk også at vores telefoner i dag har fantastiske kameraer indbygget, som kan lave godt og overbevisende "teaser" indhold, som du kan filme, mens du er på optagelse.

4. Glem ikke KPI'erne

Når du skal ud og lave nyt videoindhold, så bør du altid sørge for at tilpasse det, efter dine målsætninger. Det er ikke nok bare at underholde eller informerer din målgruppe. Du er nødt til at sætte konkrete mål, så du ved hvordan succes ser ud for dig. På den måde kan du måle effektiviteten af dine videoer, efter hvad der er vigtigst for netop dig.

Når du sætter dine mål, så overvej, hvor dine videoer passer ind i brugerrejsen. Hvad vil du gerne opnå med dem? Vil du:

  • Nå nye kunder?

  • Skabe efterspørgsel omkring dit produkt/service?

  • Drive konverteringer?

  • Uddanne dine kunder?

  • Inspirerer til at kunder dele dit budskab?

  • Andet?

Når du har kortlagt dine overordnede målsætning(er), bør du beslutte hvilke måleenheder der vil være dine key performance indicators og sætte en benchmark for dem. Ønsker du eksempelvis at nå nye kunder, kunne dine KPI'er være antal eksponeringer, rækkevidde eller videovisninger. Vil du derimod helst genererer efterspørgsel, så bør du overveje at se på reaktioner/kommentarer/delinger eller click-through rate.

5. Brug en CTA

Når du har sat dine målsætninger, er det uundgåeligt at du ikke også begynder at tænke over, hvilken type handling, du gerne vil have seerne af dine videoer til at foretage sig. Så hvorfor ikke bare være ærlig og klar i spyttet omkring det?

En call-to-action (CTA), kombineret med en god copy/beskrivelse, er et absolut must. CTA'er der driver resultater, bør have et målbart resultat, som går i forlængelse af dine målsætninger. Nøglen til en god CTA er ikke at skjule den, tværtimod, vi ser de bedste resultater, ved at gøre seerne fuldstændig opmærksomme på, hvilken handling, du ønsker dem at tage, samt hvilket resultat dette vil medføre.

En sidste ting at have for øje, når du skal implementere din CTA, er at den matche tonen i din video. Er din video eksempelvis inspirerende, formel, uddannende, underholdende eller uformel? Få din CTA til at matche det.

6. Gør dine videoer tilgængelige for alle

Tilgængelighed er vigtig. Der er tæt på 470 millioner mennesker i verden, som enten er døve eller hørehæmmede. Det er et stort publikum, så din video og resten af dine bestræbelser på sociale medier, bør være tilgængelig for alle.

Lyd er en stor del af videoindhold, men det er ikke kun de hørehæmmede, som ikke hører lyden på dine videoer. Omkring 85% af forbrugere ser videoindhold uden lyd på.

Tilføj undertekster og alternativ tekst til dine videoer, så alle kan nyde dem.

7. Husk din SEO

Sociale medier i dag er mange ting, én af dem er søgemaskiner. Derfor bør du sørge for at få undersøgt, hvilke relevante nøgleord, som dine videos titel eller beskrivelse bør indeholde. Dine nøgleord bør relaterer sig til dine videoers indhold, men overvej også din målgruppes interesser og hvordan de taler om disse, når de er online.

8. Bliv opdaget med hashtags

Når vi taler om SEO, så er det svært ikke også at nævne hashtags. De kan nemlig være en stærk bidrager til at du får dine videoer foran øjnene på din ønskede målgruppe.

Er du i tvivl om, hvor du skal starte, så begynd med at kigge på de etablerede og nichede communities, som eksisterer omkring dit produkt eller service. Kig på hvilken type indhold, der deles på de givne hashtags der forbindes med disse communities.

Du kan sågar også se på dine konkurrenters videoer og se hvilke hashtags de bruger. Så er du sikker på at du er en del af samtalen.

9. Analyser dit videoindhold

Videoindhold kan koste både tid og ressourcer at skabe, så det er derfor uhyre vigtigt at du måler på din return of investment. Svaret på det, ligger gemt i din data.

Når du har sat dig nogle konkrete og målbare mål for din videoer, som tidligere nævnt i punkt 4, er du i en god position til grave ned i din data. Mange sociale medier har fine indbyggede analyseværktøjer og ellers findes der også et hav af værktøjer derude, som du kan bruge.

Når du begynder at analysere din data, så stil dig selv disse spørgsmål:

  • Hvad skete der? Kig på måleenhederne du har identificeret, som dine KPI'er. Mødte du dine mål, overgik du dem eller kom du til korte?

  • Hvorfor skete det? Ser nærmere på dine målenheder, udover dine KPI'er og se om du kan identificerer nogle udsving i din data. Var dine videovisninger særlig høj en given dag? Startede din video godt, men droslede hurtigt ned igen? Det er ikke altid at du kan finde det nøjagtige svar i din data, men det er vigtigt at undersøge, så du bedre forstår, hvad der virker og hvad der ikke gør.

  • Hvilke handlinger kræves der? Når du har fået en bedre forståelse af din data, kan du nu korrigere din strategi, hvis det er nødvendigt. Var din plan eksempelvis at nå 100.000 på en måned, men efter 2 uger har du kun nået 20.000, kunne du forsøge dig med at eksperimenterer med frekvensen af dit indhold. Måske du beslutter dig for at bruge influenter til at sprede dit budskab eller annoncering.

Den rigtige handlingsplan afhænger af din målgruppe, dine målsætninger, dit brand, dine andre markedsføringsindsatser og meget mere. Men bruger du ikke din data, vil du aldrig fuldkomment forstå, hvad der virker for dig.

10. Genbrug din video til andet SoMe-indhold

Én af de største udfordringer i videoproduktion, som vi i Sunde Media oplever omkring vores kunder, er at finde budgettet til det. Det giver måske sig selv, men inden du går i gang med at lave din liste af argumenter til din leder, hvorfor du skal bruge flere penge til video, så husk hvor langt man egentlig kan komme med en enkel video.

Det smukke ved video, hvis det er planlagt korrekt, er at det kan opdeles, afkortes og genbruges i en hel ny sammenhæng, end den oprindelige. Det kan være alt fra billeder, teaser klip, GIF'er, stories eller måske endda citater præsenteret grafisk. Når du genbruger din video til andet SoMe-indhold, forlænger du dens levetid, relevans og trækker dermed så meget værdi ud af din investering.

Hvis du har dette in mente, næste gang du planlægger en videoproduktion, så kan du ende med mange flere stykker indhold, end bare én enkel video. Dette kan du også let inkorporerer i din SoMe-strategi og på den måde mindsker du også risikoen for "hvad skal jeg dog poste i dag"-syndromet.

TAK fordi du læste med! Kunne du tænke dig at få rådgivning til, hvordan du bedst producerer og udnytter dit videoindhold, så send os en mail på hello@sundemedia.dk og få en uforpligtende gennemgang af jeres nuværende indhold, samt et bud på, hvordan i kan optimerer jeres indhold.

bottom of page